Logo

RSS Print

ALT for damerne kvindeløb 2014 er skudt i gang

Søndag lød startskuddet til ALT for damerne kvindeløb 2014, der løbes i fem danske byer. 3000 friske løbere deltog i det første løb i et solbeskinnet Aarhus.

Det første af i alt syv ALT for damerne kvindeløb blev løbet af 3000 deltagere i Aarhus i søndags. Kvinderne har muligheden for at gå eller løbe distancerne, som i år er udvidet med to nye løbsruter, så der kan vælges mellem 5 km., 7,5 km., 10 km. eller 15 km. Der bliver udover Aarhus afholdt løb i København, Odense, Aalborg og Fredericia.

Årets ALT for damerne kvindeløb byder på flere spændende nyheder. Fitnesseksperten Anne Bech står for opvarmningen af de mange deltagere, og chefredaktør Tina Nikolaisen byder velkommen og deltager sammen med Camilla Ottesen, Cecilie Beck, Natasja Crone og Trine Panum Kjeldsen på team ALT for damerne. Der er mulighed for at møde sundhedscoach Chris MacDonald til løbet i København den 1. juni.

Det er stadig muligt at løbe med i de fire resterende byer, og med i billetten får du bl.a. en løbe t-shirt, ALT for damerne-magasin, kildevand og frugt. Du kan tilmelde dig her: