Logo

RSS Print

Bøger

Til voksne, unge og børn, til uddannelse og underholdning, til læring og leg – Egmonts bogforlag dækker alle aldre og interesser, og vi udgiver både på print og digitalt.

Egmont ejer Danmarks næststørste forlag, Lindhardt og Ringhof og er medejer af Norges ledende bogforlag Cappelen Damm. Vi udgiver skønlitteratur, fagbøger, børnebøger, lydbøger, e-bøger og undervisningsmaterialer, både digitalt og på print.

Lindhardt og Ringhof er Danmarks næststørste forlag med tilhørende datterforlag i form af børnebogsforlaget Carlsen og uddannelsesforlaget Alinea samt Akademisk Forlag, Alfabeta, Easy Readers, L&R Business og L&R Uddannelse og det digitale forlag Saga Egmont. Cappelen Damm er Norges største forlag, der udgiver bøger inden for almenlitteratur og undervisning og omfatter derudover bogklubber, nethandel, boghandlerkæden Tanum og distributionsvirksomheden Sentraldistribusjon.

Lindhardt og Ringhof
Lindhardt og Ringhof udgiver cirka 600 titler om året - størstedelen af bøgerne bliver også udgivet som e-bøger. Forlaget har en stærk skønlitterær profil med danske forfattere som Sissel-Jo Gazan, Steffen Jacobsen og Merete Pryds Helle samt stærke krimibestsellere fra bl.a. Leif Davidsen, Michael Katz Krefeld og Lone Theils. Forlaget udgiver desuden skønlitterære debutanter.

Lindhardt og Ringhof udgiver også store etablerede udenlandske forfatterskaber som Karl Ove Knausgård, Siri Hustvedt og Paul Auster, og forlaget er Danmarks førende udgiver af kvalitetskogebøger med både danske og internationale stjernekokke som Claus Meyer, Jamie Oliver og Yotam Ottolenghi.

Børnebogsforlaget Carlsen står både bag gode klassikere som f.eks. bøgerne om Rasmus Klump og Halfdans ABC, og nye underholdende børnebøger som f.eks. Karmaboy og Elefantstenen

Saga Egmont er et digitalt forlag under Lindhardt og Ringhof, der er markedsledende inden for e-bøger og lydbøger i Danmark. Siden 2014 aktiviteter også vokset ud over landets grænser, og vi er Saga Egmont aktiv i bl.a. Tyskland, Sverige, Polen, Holland, Norge og England. Forlagets fokusområder er populær skønlitteratur, litterære klassikere, biografier og børnebøger – med en mission om at alle bøger igen skal være tilgængelige.

Undervisningsforlaget Alinea leverer det stærkeste faglige undervisningsindhold til alle aldersgrupper på alle platforme. Vi gør materialerne fleksible og tilgængelige på forskellige platforme, så materialerne kan tilpasses eleven, læreren og undervisningen – ikke omvendt. Vi udvikler bl.a. såkaldte adaptive digitale læringsspil til førskolebørn og skolebørn. Adaptiv læring betyder, at når barnet svarer rigtigt, bliver opgaverne i spillet sværere – svarer barnet forkert, bliver de lettere.

Cappelen Damm
Norges største forlag, Cappelen Damm, udgiver omkring 1.500 nye bogtitler om året og er samlet set markedsleder i Norge med forfattere som Roy Jacobsen, Lars Saabye Christensen og Dan Brown. Cappelen Damm styrkede dets position gennem opkøb af tre forlag, Font, Fontini og Arneberg. Cappelen Damm står bag en ud af tre solgte lærebøger – fra grundskole til universitet – og leverer også det digitale hjælperedskab PPN til det danske og norske sundhedsvæsen.