Logo

RSS Print

User, data, people

I Egmont vil vi tage forbrugernes perspektiv, vi vil bruge data til at skabe stærke produkter, og vi har ambitionen om at tiltrække de bedste kompetencer. Vi kalder det user-driven, data-driven, people-driven.

User-driven
At være user-driven betyder, at vi vil tage forbrugerens perspektiv. Vi involverer brugerne i udvikling og implementering, og vi arbejder hårdt på at skabe den bedst mulige brugeroplevelse samt at opbygge loyalitet og engagement.

Data-driven
At være data-driven er fundamentet for at være user-driven, og det gør det blandt andet muligt, at vi bliver bedre til at skabe personlige bruger- og indholdsoplevelser. Vi vil gerne anvende teknologi, algoritmer og maskinlæring, og vi bygger databaser, bots og dashboards, der hjælper os til at tage beslutninger og udvikle nye produkter og services.

People-driven
Egmont er en people-driven mediekoncern, og vi udvikler konstant vores kompetencer og kultur, så vi vedbliver med at være en attraktiv arbejdsplads for nuværende og kommende ansatte. Vi giver vores mange kreative og innovative medarbejdere mulighed for at være nysgerrige og lære nyt. Vi bygger organisationer, som er indstillet på at eksperimentere og udfordre status quo. Vores ambition er at tiltrække de stærkeste kompetencer inden for områder som software-programmering, data-analyse, teknologi- og forretningsudvikling.