DRUK udtaget til San Sebastian
Foto: Henrik Ohsten

Årets største danske filmsucces og Oscar kandidat DRUK bliver nu tilgængelig for alle danskere.

21.12.2020

Nu kan du købe Zentropa og Thomas Vinterbergs prisvindende drama DRUK med Mads Mikkelsen i hovedrollen, hos din favoritudbyder.

For under en uge siden blev Thomas Vinterbergs DRUK den helt store vinder ved årets European Film Awards hvor filmen ryddede bordet som årets bedste film, bedste instruktør, bedste manuskript og Mads Mikkelsen blev kåret som bedste mandlige skuespiler. Fra i dag kan filmen købes hos de digitale filmtjenester som Blockbuster, iTunes, Viaplay og Google Play og ses derhjemme.
 
Frigivelsen af DRUK til de digitale tjenester bliver dermed fremrykket endnu en uge af Nordisk Film Distribution, som indtil i dag var planlagt til udgivelse den 25. december.
 
”Nedlukningen af Danmark og dermed muligheden for at se DRUK i biografen, har gjort at vi har besluttet at fremrykke den digitale udgivelse af DRUK til i dag. Vi er glade for at alle danskere får mulighed for købe filmen digitalt og se den hjemme i sofaen med familie og venner allerede nu”, udtaler Jesper Dahlgaard, Nordic Head of Digital Sales i Nordisk Film.
 
Frem til nedlukningen af de danske biografer nåede DRUK at blive set af mere end 800.000 danskere. Forventningen hos Nordisk Film er at filmen også kommer til at slå salgsrekorder digitalt, når DRUK nu fremrykkes som en ’tidlig julegave’ til alle dem der ikke nåede at se filmen i biografen og til dem der bare vil se Mads Mikkelsen, Thomas Bo Larsen, Magnus Millang og Lars Ranthe endnu engang.