Logo

RSS Print

Sikkert internet

I Egmont fortæller vi historier og i 2016 har vi brugt vores historier til at lære børn at begå sig på internettet

  • Foto: Martin Bubandt

    Foto: Martin Bubandt

Egmont vil gerne bidrage til at børn lærer at begå sig på nettet. Både når det handler om børnenes egen opførsel, men også når det kommer til andres opførsel og deling af informationer. Nedenfor findes eksempler på, hvordan Egmont har arbejdet med dette.

 

Bamse, Verdens Stærkeste Bjørn, kildekritik og rygtespredning

I starten af 2017 udgav den svenske del af Egmont Publishing et blad med Bamse Verdens Stærkeste Bjørn omhandlende fake news. Historierne i Bamse bladet lærer børn, at de ikke skal tro på alt hvad de læser på internettet og opfordrer til at være kildekritisk, søge relevante kilder frem og være opmærksom på rygtespredning.

Udgivelsen af bladet fik meget positiv omtale i de svenske og danske medier og sågar også i internationale medier som Buzzfeed og Financial Times.

 

Onlineadfærd med Anders And

I 2016 gik Egmont Publishing sammen med Børneulykkesfonden om et digitalt Anders And-blad ”Tryg på nettet med Anders And”, der har til formål at lære børn, hvordan de skal opføre sig på nettet, hvad de kan/må dele og hvad de skal være opmærksomme på.  Det digitale blad er et dialogværktøj til forældre og lærere til at få startet en diskussion med børn om onlineadfærd og tage fat på emner, som børnene skal være varsomme og opmærksomme på.

Du kan finde mere information om projektet og det digitale Anders And blad om at være tryg på nettet her