Logo

RSS Print

Om Egmont Publishing

I Egmont Publishing arbejder vi for at skabe det bedste indhold i det format, som passer dig, dér hvor du er. Vi er en førende bladudgiver i de nordiske lande med førende positioner i en række andre markeder og publicerer på verdensplan over 700 forskellige magasiner og blade.

Du finder Egmont Publishings magasiner i over 30 lande, bl.a. i Danmark, UK, Tyskland, Polen, Norge, Sverige, Litauen, Australien, Tyrkiet m.fl. Alle steder arbejder vi hver dag på at skabe det bedste indhold i det format, som passer dig, dér hvor du er.

I Danmark står vi bag ugeblade til det brede publikum, som ALT for damerne, Hendes Verden, HER&NU og Hjemmet, samt livsstilmagasiner som Eurowoman, Euroman, Gastro, BoligLiv, RUM,  fitliving, ALT Interiør, Hjemmets Bedste Mad, Vores Børn, gravid samt flere krydsordsmagasiner.

Alle vores danske magasiner, ugeblade og børnetitler samt flere udenlandske titler er at finde på flere digitale platforme. Med vores digitale Flipp abonnement får du et ”All you can read”-koncept, som er et månedsabonnement, der giver dig digital adgang til alle vores 18+ blade og magasiner samt udvalgte børneblade.

Hos Egmont Publishing finder du de bedste børneblade, f.eks. Wendy, GOAL eller Monster High. Vi leverer også Anders And, Jumbobøger, Basserne, Star Wars Rebels, Ultimate Spider-man og mange andre underholdende blade. Vi skaber løbende digitale fora, som udvider bladenes univers, og hvor børnene kan mødes om deres interesse – f.eks. mødes de hesteglade børn på wendy.dk, de fodboldinteresserede på goal.dk, og på olivianet.dk er der musik, børnemode, kageopskrifter og meget mere.


Mere end bare blade

På vores hjemmeside kiddly.dk kan forældre hjælpe hinanden med f.eks. at finde den bedste underholdning til børn, og med vores populære apps som f.eks. Rasmus KlumpPixeline eller ABCity er der både læring og underholdning til de mindste. På reality sitet realityportalen.dk kan du læse om de kendte og kongelige, og på superlike.dk finder du nyheder og underholdning fra hele verden.

Egmont Publishing er medejere af en række e-commerce sites blandt andet Jollyroom.dk, som tilbyder Nordens største udvalg inden for børne- og babyprodukter, det svenske site bagarenochkocken.se, der sælger højkvalitetsprodukter til køkkenet og hjemmet til hele Skandinavien, den danske helsebutik med24.dk samt det norske site fjellsport.no med udstyr til sport- og friluftsliv.

Egmont Publishing har derudover content marketing-forretninger, hvor vi gennem vores viden om godt indhold, digitale platforme og udvikling af kvalitetsjournalistik, hjælper vores kunder til at skabe god markedsføring. Det gør vi gennem bureauet Patchwork i Danmark, i Sverige med bureauet Klintberg/Nihlén samt to content marketing-forretninger i Norge, Bonzaii og Sempro.