Logo

RSS Print

Tre danske modebrands er nomineret til ALT for damernes Guldknap 2016

De bibringer hver især noget stærkt og helt særligt til den danske modescene – tre brands er nu nomineret til Guldknappen 2016 

Så er de fundet; de nominerede til ALT for damernes Guldknap 2016. Det er bladets moderedaktion, der har udvalgt de tre brands, som alle bibringer et interessant, stærkt og genkendeligt dna til den danske modescene. Hver især har de deres eget udtryk, egne styrker og samtidig helt forskellige profiler. De favner bredt både i målgruppe og stil, og på trods af deres forskellighed tror moderedaktionen, at de fleste danske kvinder kan se sig selv iført alle tre brands.

De nominerede til Guldknappen 2016 er: Samsøe & Samsøe, 2nd Day og STINE GOYA.

I øjenhøjde med læserne
Den endelige vinder af Guldknappen 2016 er op til læserne at udpege: 

For os er det vigtigt, at læserne også har indflydelse på hvilket modebrand, der skal vinde. Det jo er dem som forbrugere, der møder tøjet ude i butikkerne og online. Det er dem, der ved, hvilke brands, der gør det godt. Derfor afspejler Guldknappen også de mærker, der optager kunderne og vores læsere,” siger ALT for damernes chefredaktør Tina Nikolaisen.

Modeshow i Skuespilhuset
Afstemningen løber fra 18.maj til 1. juli på ALT.dk/guldknap2016. Ved at deltage i afstemningen er man samtidig med i konkurrencen om stribevis af lækre præmier og muligheden for at vinde billetter til det store guldknapshow. 

Vinderen af Guldknapprisen 2016 vil blive afsløret ved et storslået modeshow den 30. august i Skuespilhuset i København med catwalk-visning af efterårskollektionerne fra de nominerede brands.