Logo

RSS Print

Ulla Terkelsen får ALT for damernes Kvindepris 2014

Ulla Terkelsen får ALT for damernes Kvindepris 2014 for sin enestående evne til at fortælle os, hvad der sker i verden.

  • Foto af Viktor Nilsson

    Foto af Viktor Nilsson

I 1964 var Ulla Terkelsen på sin første reportagetur til Algeriet. Lige siden har hun med tårnhøj troværdighed dækket begivenheder, der ryster vores verdensorden, rører vores hjerter og rykker vores horisont. Lige meget om hun står til en fodboldsejrsfest ved Brandenburger Tor i Berlin eller på en kampplads i Ukraine. 

For sin ukuelige journalistiske indsats får Ulla Terkelsen ALT for damernes kvindepris 2014.

”Intet er for stort eller småt for Ulla Terkelsen, der altid er der, hvor vores nye historie bliver skrevet og for altid har skrevet sig ind i vores hjerter – unge som gamle – for sin smittende entusiasme og sit store engagement. Vi håber, at hun bliver ved mange år endnu,” siger chefredaktør på ALT for damerne Tina Nikolaisen.

Fra prismodtageren selv lyder det således:
”Jeg er meget glad og beæret over at få ALT for damernes kvindepris. Som "verdens ældste" udfarende TV-journalist bliver jeg jo bekræftet i, at jeg stadigvæk er "in the running",” siger Ulla Terkelsen.

 

Ulla Terkelsen, 70

  • Journalist og udenrigskorrespondent for TV2
  • Bor i Paris.
  • Har en søn, Nicholas, og to børnebørn, Alma på fire og Storm, som kom til verden i sommer. 

Om ALT for damernes Kvindepris

ALT for damernes Kvindepris blev indstiftet i 1983 ”for at hylde kvinder, derhar gjort en bemærkelsesværdig personlig indsats,” og den første modtageraf prisen var kvindeforskeren Nynne Koch. Med prisen følger 25.000 kroner. 

Prismodtagere de seneste år:

2006: Socialrådgiveren Tine Bryld for sit sociale engagement gennem 40 år.

2007: Maternity Worldwide.

2008: Kronprinsesse Mary for Mary-Fonden.

2009: Helena Christensen for Chernobyl Children’s Project International.

2010: Signe Møller for projektet 100% til Børnene.

2011: Helle Thorning-Schmidt for at blive landets første kvindelige statsminister.

2012: Lisbeth Zornig Andersen for at sætte fokus på underdanmark.

2013: Selina Juul for at sætte fokus på madspild