Logo

RSS Print

Mød Anders August, oplev Thomas Skov interviewe Geo og leg med Rasmus Klump

Når Egmont slår dørene op til Kulturnatten 13. oktober er det med et tætpakket program for både børn og voksne.

  • Foto: Martin Lind

    Foto: Martin Lind

De små kan synge med Pixitrolden, få et superkram af Rasmus Klump og pynte kager med Micki Chen fra "Den store bagedyst".

De voksne kan møde manuskriptforfatter Anders August, som fortæller om filmatiseringen af Henrik Pontoppidans klassiker "Lykke-Per". Komikeren Geo fortæller i en samtale med tv-værten Thomas Skov om, hvordan man kan være lykkelig selvom man slås med en kræftsygdom. Og så er det muligt at komme en tur op i det karakteristiske Egmont-ur på gangbroen over Vognmagergade.
 
Det hele foregår i Egmont Huset, Vognmagergade 11, København.

Læs mere om Egmonts program her og på Egmonts Facebook-side

Ulvetime med Rasmus Klump
Mød Pixitrolden og Rasmus Klump og få en Pixibog og en ballon. Pixitrolden synger kendte børnesange.

Sted: Egmonts reception
17.00-18.00  
 
Kom bag Egmont-uret
Vi samler grupper på ti personer og tager op på gangbroen bag Egmont-uret. Der er tre ture per time.

Sted: Vi starter i Egmonts reception
18.00-22.00  
 
Micki Cheng fra Bagedysten
Den folkekære Micki fra "Den store bagedyst" tager os i mesterlære som konditor. Vær med og se hvordan det går og smag på resultatet, hvis du tør! Signerede bøger kan købes efterfølgende.

Sted: Egmonts reception
18.00-19.30  

Komikeren Geo og Thomas Skov
Et underholdende, livsbekræftende og rørende interview om at hage sig fast i livet og insistere på at være lykkelig. Signerede bøger kan købes efterfølgende.

Sted: 7. sal i Egmont Huset
18.15-18.45  
 
Manuskriptforfatter Anders August
Egmonts Pressechef, Jesper Eising, interviewer manuskriptforfatter Anders August, der arbejder sammen med sin far, Bille August, om filmatiseringen af Henrik Pontoppidans klassiker "Lykke–Per". Anders August har skrevet en række populære film og tv-serier bl.a. “Sommeren ’92”, “Nøgle Hus Spejl” og “Dirch”.

Sted: 7. sal i Egmont Huset
19.30-20.30      

Du skal selvfølgelig have kulturpas, og du skal være opmærksom på, at der er et begrænset antal pladser, så kom i god tid. Vi ses!