Logo

RSS Print

Egmont Fonden: Styrk anbragte børns læring og livsduelighed

Anbragte børn og unge har markant flere og længere perioder helt uden skolegang end andre børn. Det viser en helt ny undersøgelse, der er lavet til brug for Egmont Rapporten 2017. Med rapporten ønsker Egmont Fonden at sætte fokus på, hvad der skal til for at styrke anbragte børns læring og livsduelighed.

Anbragte børn og unge har markant flere og længere skolepauser end deres jævnaldrende kammerater. 20 procent af de anbragte børn har i løbet af deres skolegang en periode, hvor de slet ikke er indskrevet i nogen skole, mens kun 4 procent af de ikke-anbragte har sådanne skolepauser. Og af de anbragte børn, som har skolepauser i grundskolen, har cirka 40 procent været uden skolegang i mere end to måneder.

Det viser en særkørsel, der er foretaget for Egmont Fonden af VIVE, Det Nationale Forskningscenter for Analyse og Velfærd. Undersøgelsen offentliggøres i Egmont Rapporten 2017 "VI KAN GODT!". Den sætter fokus på, hvad der skal til for, at anbragte børn og unge i samme grad som andre børn og unge får en uddannelse og dermed afsæt for et godt liv.

"De nye tal er alarmerende, og de animerer til handling. Skolepauser er problematiske - både fagligt og socialt. Anbragte børn og unge mister et fællesskab, når de ikke går i skole - og de kommer bagud fagligt. Og når de starter i skole igen, skal de kæmpe med at falde til et nyt sted samtidig med, at de skal have lukket ofte store faglige huller. Derfor inviterer vi til et bredt samarbejde om, hvordan vi undgår skolepauserne. Vi anerkender, at det er vanskeligt, men det er nødvendigt for børnenes skyld," siger Henriette Christiansen, direktør i Egmont Fondens Støtte- og bevillingsadministration.

Lyt til børnene

Anbragte børn og unge forstår vigtigheden af at klare sig godt i skolen. Men kun cirka hver anden anbragt afslutter i dag 9. klasse med et eksamensbevis i hånden, og de der gør, får typisk markant dårligere karakterer end deres jævnaldrende. Seks år efter grundskolen har kun hver femte anbragt ung taget en ungdomsuddannelse - mod næsten otte ud af ti ikke-anbragte.

Uddannelse er den vigtigste beskyttelsesfaktor i forhold til udsathed som voksen. Derfor peger Egmont Rapporten på tre forhold, der bør forbedres, for at anbragte unge kan sikres en ungdomsuddannelse: 1) Et stimulerende læringsmiljø, hvor voksne hjælper børnene med at lære og udvikle sig og tror på deres potentiale, 2) Et bedre skoleforløb, hvor børnene får den nødvendige støtte fagligt og socialt og oplever færre skoleskift og -pauser og 3) Et kærligt skub, hvor børnene føler sig støttet og udfordret af voksne.

Eksperter, forskere, praktikere og ikke mindst nuværende og tidligere anbragte børn og unge kommer i rapporten med bud på løsninger.

"Egmont Fonden vil gerne tage et medansvar for at sikre, at anbragte børn og unge bliver i stand til at tage en ungdomsuddannelse. Det kræver et bredt og tværfagligt samarbejde. Vi gør børnene en bjørnetjeneste, hvis vi ikke forventer, at de skal udvikle sig og lære som alle andre børn og unge. I kan bare spørge børnene," siger Henriette Christiansen, direktør i Egmont Fondens Støtte- og bevillingsadministration, og henviser til det opråb, som anbragte børn og unge kom med på Egmont Fondens Børnetopmøde 1. april i år:

"Tro på, at vi kan og udfordr os - mød os ikke kun med omsorg".

Egmont Rapporten udfoldes i dag som et livemagasin i Cinemateket kl. 13 - 15, hvor børne- og socialminister Mai Mercado, nuværende og tidligere anbragte børn og unge samt professor emeritus Bo Vinnerljung, én af Nordens førende forskere i anbragte børn og unge, er på scenen.

Læs Egmont Rapporten 2017 her