Logo

RSS Print

'Du forsvinder' er shortlistet til Oscar-kapløb

Zentropas "Du forsvinder" af Peter Schønau Fog er blandt tre film, der er shortlistet til Oscar-nominering.

Foto: Martin Dam Kristensen

Tre danske film er shortlistet som mulige bud på Danmarks kandidat til en nominering i kategorien Foreign Language Film ved Oscar-uddelingen. 

Zentropas Du forsvinder er instrueret af Peter Schønau Fog, og den har Trine Dyrholm, Nikolaj Lie Kaas og den nyligt afdøde svenske verdensstjerne Michael Nyqvist i hovedrollerne. 

Du forsvinder er baseret på Christian Jungersens bestsellerroman af samme navn. Peter Schønau Fog har udviklet og skrevet manuskript til filmen, der er produceret af Louise Vesth for Zentropa.

Filmen er produceret med støtte fra Det Danske Filminstitut, TV2 Danmark, TV4 Sverige, Den Vestdanske Filmpulje, Film Väst, Det Svenske Filminstitut og Nordisk Film. 

Du forsvinder distribueres af Nordisk Film Distribution og sælges internationalt af TrustNordisk. De to øvrige film, der er shortlistet er Gud taler ud af Henrik Ruben Genz og Underverden af Fenar Ahmad.

Oscar komiteen mødes igen 20. september for at afgøre, hvilken film der skal være Danmarks Oscar-kandidat til nominering i Foreign Language-kategorien.