Logo

RSS Print

Carlsen bag tre ud af fem vindere af Orla-priser

Børnene stemte på Rasmus Brohave, Malene Sølvsten og Line Kyed Knudsen til årets Orla-priser. Alle bøger er udgivet på Forlaget Carlsen.

Carlsen, der er Danmarks største børnebogsforlag, står bag udgivelserne af tre af fem vindere ved sødnagens uddeling af Orla-priser. Orlaprisen 2017 blev uddelt i forbindelse med den Internationale Børnelitteraturfestival – HAY FESTIVAL på DOKK1 i Aarhus.

"Det er forfatternes sejr, og vi er SÅ glade og stolte på deres vegne," siger forlagschef Christian Bach fra Carlsen. 

"Orlaprisen er måske den vigtigste af alle børnelitterære priser, fordi det er børnene selv, der stemmer. Derfor er vi selvfølgelig også ekstra stolte over, at 3 ud af 5 priser gik til bøger, der er udgivet på Carlsen."

De tre vinder-forfattere fra Carlsen er:

• ”Bedste bog, man bliver klog af”: Sådan blev jeg Rasmus Brohave af Rasmus Brohave

• ”Bedste Karaktér”: K for Klara 11: Er vi venner? af Line Kyed Knudsen

• "Bedste indlevelse": Ravnenes hvisken af Malene Sølvsten.

Sidste år løb en Carlsen-forfatter også med prisen, da Jacob Riising modtog den for sin bog om Karmaboy.

Orlaprisen er alle 7 til 12-åriges egen litteraturpris. Børnene nominerer og stemmer.

Prisen er opkaldt efter Ole Lund Kierkegaards legendariske karakter Orla Frøsnapper, der har været bogprisens identitet i snart 13 år. I løbet af de fire uger man har kunnet stemme, der der blevet afgivet op mod 50.000 stemmer.