Logo

RSS Print

Egmont Publishing

Egmont Publishing står bag 700 bladtitler i mere end 30 lande, en international børnepublishing-forretning, e-commerce virksomheder og digitale marketing services.

Nøgletal 2016

Omsætning: 3.940 (4.429) mio. kr.
Resultat før finansielle poster: 297 (270) mio. kr.

Egmont Publishing havde fremgang i resultatet i 2016 baseret på stærk performance i bladforretningen. I 2016 blev Egmont Publishings forretninger i Rusland og Tjekkiet samt dele af den tyske forretning solgt fra, hvilket påvirkede den samlede omsætning. Frasalget af den russiske forretning skyldtes ændringer i russisk lovgivning, der forbyder udenlandske medievirksomheder at eje mere end 20 procent af russiske medieselskaber.  

Egmont Publishing udviklede sine abonnementsmodeller – herunder den digitale magasintjeneste Flipp – og havde samlet set 1,3 mio. abonnenter. 

Egmont Publishing har en betydelig satsning inden for e-commerce og er medejer af syv nordiske e-commerce-selskaber. Målsætningen er, at de enkelte selskaber skal være markedsledere i Norden inden for deres nicher. I 2016 købte Egmont Publishing sig ind i svenske Outnorth og danske Nicehair.

Også inden for digitale marketing services har Egmont Publishing opbygget en stærk portefølje af seks delejede nordiske selskaber.